Min morgenrutine

Jeg er ikke professionel atlet. Jeg er en glad amatørtriatlet, der lever af at træne andre.  Jeg er selvstændig med flere forskellige projekter, der alle tager tid og fokus. Jeg har udviklet min egen morgenrutine, som tilgodeser, at jeg både er mere effektiv ift min virksomhed, men som faktisk også gør, at jeg kan have tid til at træne relativt frit i løbet af dagen.

Læs med her.

Du kender sikkert følelsen af at få foden forkert ud af sengen. Måske har du sovet dårligt, eller også bliver du vækket uventet. Det kan få alle slået lidt ud af kurs, og derfor er jeg også realistisk omkring mine rutiner og vaner. De er et udgangspunkt, som jeg forsøger at holde mig til, men bare det at have dem, og bruge dem som rettesnor, gør selv de “dårligere” morgener bedre.

Mit ur ringer kl 05 alle hverdage og 4 ud af 5 dage, står jeg faktisk op kl 5. Det hænder at jeg sover lidt længere, men det er typisk fordi jeg så har haft gæster dagen før, eller af en eller anden årsag er mere træt. Det ved jeg typisk allerede dagen før, og sætter derfor uret til kl 6, eller 6.30 de dage.

Det første jeg gør, er at sætte kaffe over. Det tager lige lidt tid for elkogeren af varme op ( i Kbh er der så sindsygt meget kalk i vandet, så jeg er på min 5. elkoger på et par år )

Herfra går det mod computeren, hvor jeg typisk bruger 5-10 minutter på at få mig et overblik. Typisk ved at lave dagens to do liste.

Så arbejder jeg en times tid. Typisk skriver jeg indlæg til min blog, tjekker mine websitestats, etc. Det vigtige her er, at jeg igen følger et fast workflow. Der bliver ikke junket social media, selvom det faktisk ofte er svært at lade vær. Men sejren i at lade de sider være lukket, er begyndt at give mig mere “pleasure” end at åbne dem og sidde og spilde tid, eller lave overspringshandlinger.

Kl 6ish, klapper jeg computeren sammen for at lave en “stretch routine” på gulvet i stuen istedet. Det har intet med yoga at gøre, men er egentlig blot en samling af 6-10 øvelser, som jeg synes giver mening for mig. Det har vist sig at være en SUPER start på dagen for mig at gøre lige præcis det her. Jeg nyder ikke at strække ud, men bagefter er det fantastisk og jeg kan afgjort mærke en forskel, både i humør og fysik når jeg gør det.

Mine børn på 11 og 14, bliver vækket herefter, typisk kl 6.30, og så starter alle rutinerne med dem, inden de skal i skole. Det er morgenmad, madpakkelavning, osv. Alle de ting kender du sikkert til hvis du har børn.

Mine børn er klar til at blive sendt afsted kl 7.30 ca. og så går jeg tilbage til mine egne ting igen.

Jeg har typisk lidt opfølgning på mine atleter jeg skal lave, samt sende 5-10 mails. Jeg sætter højest et par timer af til det her, og plejer at være i et par løbesko, eller på en hometrainer, allerede kl 9.30. Det betyder, at jeg oftest kan få en times træning, eller mere, afviklet inden frokost, hvilket måske gør, at jeg kan tage en time i svømmehallen senere på eftermiddagen.

Jeg svømmer VIRKELIG dårligt om morgenen. Jeg har ikke helt fået knækket hvorfor, men jeg har efterhånden haft så mange dårlige oplevelser med tidlig morgensvøm, at jeg ikke rigtigt har lyst. Derfor gør jeg noget andet istedet for. Men om eftermiddagen er kroppen vågen og så er det noget andet for mig.

Jeg ved godt, at jeg lever et liv som selvstændig, som gør at jeg har frihed til at strukturere min dag som jeg vil. Du har måske ikke samme muligheder som mig. Pointen er, at jeg gør det og udnytter mine muligheder. Jeg er meget effektiv på de tidspunkter hvor jeg har mulighed for at være alene med mine ting. Og om morgenen har vist sig at være der hvor det virker bedst for mig. Om aftenen er jeg træt og har meget mindre energi. Og selvom kl 05 er tidligt, så vænner man sig altså MEGET hurtigt til, at være tidligt på færde.

Jeg nyder, at der ikke er noget larm eller brok over, at jeg liiiige sidder lidt mere med computeren, eller at jeg bruger tid på arbejde. Nøglen for mig har været, at have nogle faste rutiner at hægte fast i mine tidligere morgener.

Sæt dig ned, og lav et oplæg til en rutine du gerne vil lave. Og så prøv at stå lidt tidligere op og får det afviklet. Det er en virkelig skøn følelse, når man sidst på dagen faktisk har nået meget mere end man normalt ville gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få dine gratis tips her!

 

Få GRATIS træningstips på mail hver uge!