Kan fridykning optimere din performance?

Ja, hvis du spørger en fridykker så kan det. Hvis du spørger en forsker, eller en cand. scient. type fra KU, så er der sikkert andre ting der peger i den anden retning.

Ikke desto mindre, så har fridykning fået lidt shine og opmærksomhed igennem de sidste par år. Ikke mindst på grund af et par meget dygtige danske fridykkere, såsom Stig Severinsen og Stig Pryds, men også fordi, at flere og flere rent faktisk begynder at dyrke den her ekstreme sport.

For nyligt optog jeg et podcast med en anden meget dygtig fridykker. Camilla Salling Olsen. Hun har meget fine meritter i den her sport og har også skrevet en del af sit speciale med fokus på netop de optimerende effekter af fridykning. Ikke mindst på den mentale front.

Hendes subjektive konklusioner er klare – det virker. Nu er det videnskabens tur til at bevise det også.

Fra min side af bordet er der forskellige ting at tage fat i. Der er den fysiologiske del, som “relativt” nemt ville kunne sættes op som et studie. Og så er der den mentale del, som er lidt mere omstændigt at bevise effekterne af. Det er ihvertfald en meget subjektiv ting og svært at måle på.

Jeg synes netop, at det mentale er spændende af den grund. Vi har alle sammen nogle potentialer i os, som er låst af mentale barrierer, og tænk hvis noget så simpelt som det at holde vejret kunne hjælpe os til at låse op for en masse ting.

Dette indlæg kunne omhandle en masse spændende emner omkring rigtigt mange facetter i fridykning. Både som begreb, og som sport. Men det nemmeste er egentlig at du lytter til den snak jeg havde med Camille, og som blev foreviget på mit podcast: Martin Melcher | Version 2.0.

For i det, kommer vi rundt omkring rigtigt mange ting.

Lyt til mit podcast med Camilla Salling Olsen her:

 

Du kan også lytte til det jeg lavede med Stig Pryds omkring samme emne her:

I bund og grund, så ved vi ( videnskaben ) godt hvad der skal til for at blive bedre til noget. Vi skal øve os. Og hvis vi gerne vil være bedre til en given sport, skal vi både øve os og presse os selv løbende og med den rette progression for at blive bedre.

På et tidspunkt når du måske et max for hvad der er muligt – eller hvad dit travle liv tillader er muligt.

Og der, synes jeg, at øvelser eller muligheder indenfor den mentale del af det at dyrke sport er rigtigt spændende og måske en faktor der kan tage dig op til version 2.0.

/Coach Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få dine gratis tips her!

 

Få GRATIS træningstips på mail hver uge!