Er hovedet med?

Du kan træne din krop nok så meget. Lave de mest vanvittige intervaller og køre sindsygt hårdt på din cykel. Men er dit hoved klar når det store slag skal slås?

Rigtigt mange møder op til ironmanstævner nervøse. Nervøse for om de har trænet nok. Hårdt nok. Om grejet vil holde. Eller hvad folk der følger dem på instagram vil sige bagefter racet. Lidt ligesom før en stor eksamen.

Det er ret symptomatisk at atleter får sommerfugle i maven. Det der ikke er så hensigtsmæssigt er, hvis sommerfuglene ikke kommer af spænding, men af frygt for eksempelvis førnævnte ting.

For et par år siden, havde jeg selv en blog hvor jeg skrev om min træning og alt muligt andet. Jeg havde en facebook side hvor jeg også opdaterede og holdt “mine følgere” opdateret med hvad jeg gik og lavede, eller trænede. jeg havde sågar en instagram profil, som jeg lagde billeder op på, stort set dagligt. Mest med billeder af mig der trænede eller var i en eller anden opsat sammenhæng, som udadtil skulle udstråle “noget”.

Når det var træningsbilleder var det typisk lidt sejt stylet, hvor jeg kiggede sådan lidt skråt opad – og spændte mine muskler og bed kindtænderne sammen for at få en pæn kæbelinje … Når det var familieting, så var det altid i en eller anden SUPER lykkelig “installation”.

Det var rigtigt fint. Men jeg kan huske at jeg også samtidig begyndte at føle mig stresset. Stresset over alle de ting jeg måske skulle forklare eller skrive om, når/hvis noget gik galt under race. Jeg fandt ud af, at jeg var meget drevet af at fortælle folk om mig selv, om hvor gode tal jeg lavede til træning og om hvor godt det gik.

Det jeg ikke vidste var, hvorfor jeg i det hele taget gjorde det jeg gjorde. Altså dyrkede sporten. Var det for at fortælle noget spændende om mig selv, eller var det for at lære noget spændende om mig selv…?

Jeg besluttede mig for at finde ud af det og er derfor gået i den totalt modsatte retning. Det har jeg været et stykke tid efterhånden..

Jeg har en instagram profil, men den bliver meget meget sjældent opdateret. Jeg er ham der har en profil for at kigge på andre. Jeg har ingen facebook side der kun omhandler min træning, og jeg opdaterer meget meget sjældent på min private profil.

Og hold nu op, hvor er det skønt.

Jeg har virkelig fundet ud af, hvor meget tid der gik af mit liv med at svare på kommentarer, kommentere på andre, eller i det hele taget bare være på. Jeg er ikke frelst, og bruger også sociale medier, men jeg har 100% sluppet det dømmende greb, som de sociale medier også kan skabe.

Man kan måske sige, at jeg er blevet forholdsvis ligeglad med hvad andre tænker, siger, eller opdaterer med, på de sociale medier.

Bevares, jeg har meget stor forståelse for at man også kan bruge de sociale medier som en slags motivator. Men motivation skal efter min mening, overvejende komme indefra – og ikke være en ekstern påvirkning, som eksempelvis x antal likes på et billede, eller noget som en statusopdatering kan give.

Kan du slippe det tag, bliver du en stærkere atlet. En klogere atlet. En mere kontrolleret atlet. Det vil jeg næsten med garanti love dig. Lad være med at lade dine tanker, som du skriver ned på et fiktivt stykke “instagram papir” blive til det der bestemmer om du laver et godt resultat eller ej.

Lad dine tanker være reflekterende, og det at du er i stand til at lære noget af dine erfaringer, være succeskriteriet.

I jagten på sponsorer, anerkendelse og interaktion med andre mennesker, er de sociale medier både en god og en dårlig ting. Man kan række ud, få hjælp, støtte, sponsorater hvis man har mange følgere… men det man måske har allermest brug for, er at række ud efter en der sidder ved siden af en, eller efter sine børn der ligger i børneværelset, og få den anerkendelse man har behov for der.

Så for lige at vende tilbage til det indledende afsnit i den her lange smøre.

Jeg håber for dig, at de sommerfugle du har i maven inden et race skyldes, at du er nervøs og spændt på den kæmpe oplevelse det vil være. Jeg håber du har trænet så godt du kunne og sat dine forventninger til dig selv derefter. Har du det skal det nok gå, og så vil dagene efter være en ren fryd.

/Coach M

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få dine gratis tips her!

 

Få GRATIS træningstips på mail hver uge!