Sådan kom Mikkel og Mikkel til Hawaii IM.

Ok, ok …. jeg kan ikke stjæle alt “thunderen” fra de to drenges talent.. For det har de virkelig.

Talent…

Mikkel Mortensen og Mikkel Olsen er to drenge, som jeg har trænet igennem det sidste stykke tid. Begge er de ultra dedikerede, og da de kom til mig, havde de eet mål for øje.

De ville til Hawaii og køre Ironman. Det er i sig selv et mål af de store.

Under her kan du læse hvilke principper jeg brugte, for at få dem til at køre på henholdsvis 8 timer og 51 minutter, og 9 timer og 8 minutter på hver deres ironman.

Da det var en lang distance de skulle ud på, var første objektiv, at få dem til at blive bedre til at bruge fedt som ressource og brændstof. Derfor pillede jeg en masse intensitet af dem, og brugte en stor del af “base og build” perioderne på, at hamre styrketræning og core træning i dem. Pulstræning blev hverdag for dem, kombineret med watt og subjektive vurderinger også.

Deres pas på hometraineren, bar virkelig præg af at have eksplosiv og styrkeopbyggende karakter – og i træningscenteret, blev der bøjet tungt jern flere gange om ugen. De havde ikke nogle pas på hometrainer der var mere end 1:30 lange – og hvis de har haft det, er det fordi de har taget en lang ruller indendørs, istedet for at køre ude i sne og slud.

Derudover var deres lange løbeture ( typisk på 1:20 eller 1:30 i weekenden ) helt lavintens, i snakke tempo.

Du må endelig ikke tro, at vi ikke også arbejdede med intensitet. For det gjorde vi så afgjort, men det var i meget begrænsede mængder, på de helt rigtige tidspunkter. Vo2Max træning slider, og hvis du kører den form for træning igennem et langt forløb, som det her er, så vil du på et eller andet tidspunkt brænde ud, eller blive skadet…

De er begge to ikke bange for kulden, så det blev da til en lang cykeltur eller to, i løbet af de kolde måneder. Dog var det ikke ofte.

Helt simpelt kan man sige, at vi arbejdede meget polariseret – og med et eneste mål for øje.. at få dem til hawaii, med de timer de havde til rådighed til træning i løbet af en uge.

I snit har det været ca. 15-16 timer, med enkelte blokke hvor der blev hamret +20  timer i bogen – men det var ikke ofte. Kun to gange een uge faktisk.

Et par af de pas, som har haft størst impact på dem, har været de sidste lange cykel og løbeture, som ofte ligger i den absolut sidste del af deres progression og program. En 30 km løbetur, og en 200 km cykeltur, blev det til. Og hvis det kombineres sådan, at den lange løbetur, ligger umiddelbart dagen efter den lange cykeltur, så løbes der i høj grad på trætte ben, og med ressourcerne ret meget i bund. Det giver noget neuromuskulært ift at lægge ud med trætte ben på sit marathon til en ironman, efter at have hamret 180 km på en cykel.

Kort og godt, så “resetede” vi deres energisystemer en smule. Vi fokuserede på at øge deres mitochondrie densitet i musklerne ( ved tung triatlon specifik styrketræning ) og så ved – bla. – at træne laaangsomt.

Samtidig havde de pas der stimulerede deres “speed” og evne til at fyre flere muskelfibre af på een gang. Små sprinte og eksplosiv træning.

Derudover kørte vi mange tekniske pas i svømmehallen – og til sidst i perioden fokuserede vi mere på racepace træning og distance – udendørs.

Der findes ikke nogen ” one size fits all ” når det kommer til personlig træning – og ovenstående er mikset godt og grundigt sammen igennem et langt forløb. Hele forskellen har været den kommunikation jeg har haft med drengene undervejs. Det er kun dem der kan mærke efter hvordan de har det fysisk – det jeg gør, er at tolke på tal og signaler og så pege dem i den rigtige retning på det rigtige tidspunkt.

Nu er deres base bygget. Og derfor vil deres træning de kommende år, være af anderledes karakter. Deres vedligholdelse af fundamentet i deres fysik, behøver ikke være ens år for år. Nu er grundlaget skabt for at tage dem op til næste level. Og det kommer de. Man kan måske kigge endnu dybere i deres teknik på svømningen, eller give dem endnu mere styrke på cyklen… ligesom man kan arbejde med at blive en endnu vildere fedtforbrændingsmaskine på løbet.

En sidste ting der er værd at tage med i betragtningen her, er deres nedtrapning til race… Men det kommer i en anden artikel 🙂

Martin

 

Få dine gratis tips her!

 

Få GRATIS træningstips på mail hver uge!